Indbrudssikre vinduer og døre

kan stoppe indbrudsbølge

Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter bifalder, at borgerne nu får bedre muligheder for at beskytte sig mod indbrudskriminalitet

Antallet af indbrud og hjemmerøverier de senere år har været støt voksende. Men det er muligt at sikre sig. Hos Dansk Indbrudssikring, der er eneforhandler af de eneste certificeret indbrudssikrede døre og vinduer herhjemme, vil man nu i gang med at oplyse danskerne om, at de stort set kan indbrudssikre deres hus eller lejlighed ved at udskifte de almindelige vinduer og døre. ”Indbrudssikrede vinduer er forseglede med lukkemekanismer hele vejen rundt, hvilket gør dem næsten umulige at brække op, og de er udstyret med lamineret, fastlimet glas, som er meget svært at slå i stykker. Kan tyven ikke komme ind i hjemmet, er indbruddet undgået”, forklarer Per Bang Jensen, direktør i Dansk Indbrudssikring. For at blive certificeret skal produkterne leve op til specifikke krav til hængsler og glas, ligesom træet skal kunne modstå både slag og tyvens traditionelle værktøjer, nemlig koben, hammer og skruetrækker, som har let spil over for traditionelle vinduer og døre.

Rigspolitiets sikringsrådgivere er positive

Hos Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter hilser man de indbrudssikrede døre og vinduer velkommen. Centret, der blev etableret i forbindelse med politikredsreformen, har til formål at støtte og koordinere det forebyggende arbejde i politikredsene, fortæller vicepolitikommissær John Radmer. ”Jeg har nærstuderet de indbrudssikrede vinduer, og det er min klare opfattelse, at de er rigtig gode og stærke – de har jo også opnået godkendelse. Her på centret hilser vi alle gode, seriøse tiltag velkommen, så når et sådan produkt dukker op, er vi selvfølgelig glade”.

Ifølge John Radmer har Danmark en kedelig rekord. ”Vi er det land i Europa, der har flest indbrud pr. husstand – og vi er det land i Europa, der gør mindst for at beskytte os. De to ting hænger naturligvis sammen. Som borger er det vigtigt at erkende, at man selv har et ansvar for at beskytte sig mod kriminalitet. Og mange gør heldigvis også noget ved sagen, for det er forbundet med rigtig mange ærgrelser og utryghed at have indbrud i sit hjem”

Hjemmet bør sikres på flere niveauer

Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter benytter sig af en tretrins-model, når de rådgiver om indbrudssikring.
”Først og fremmest handler det om, at folk skal udvise almindelig sund fornuft og omtanke. Prøv at se på hjemmet med tyvens øjne – er der for eksempel steder, hvor tyven i fred og ro kan arbejde med en dør eller et vindue uden at blive set af naboer? Har man sikret sig via nabohjælp, så hjemmet ser beboeligt ud? Trin to er den mekaniske sikring – det, der gør huset stærkt nok til at modstå et angreb fra en tyv med almindeligt indbrudsværktøj. Det handler om at gøre døre og vinduer så stærke, at tyven får svært ved at komme ind. Endelig er der jo elektronisk overvågning i form af blandt andet tyverialarmer, videoovervågning og tågesikring. Det skal man overveje, hvis man bor i et område, der er særlig plaget af indbrud eller hvis man har særlig store værdier. Men for langt de fleste almindelige borgere er det en rigtig god idé at fokusere på husets skal, så tyven opgiver på forhånd, fordi det bliver for besværligt og tidskrævende”.

Villa ejere kan sove roligt om natten

Frygten for ubudne gæster fik ægteparret Henriette og Erik fra Fyn til at udskifte terrasse- og hoveddøre med indbrudssikrede døre inden en længere ferierejse.
”Vi rejser meget og var betænkelige ved at være væk fra hjemmet i længere tid. Selv om vi fik nogen til at tømme postkassen og se efter huset, var vi nervøse for, at det ikke var nok. Og det er træls at skulle bekymre sig om indbrud, mens man er på ferie og alligevel hverken kan gøre fra eller til”.
Det stigende antal hjemmerøverier havde desuden gjort parret utrygge i eget hjem.
”Vi er oppe i årene og føler ikke, vi kan forsvare os, hvis nogen bryder ind. Men nu, hvor vi har fået sikret husets yderdøre, er utrygheden væk, og vi sover roligt om natten”, fortæller Henriette, der på sigt også vil have indbrudssikrede vinduer i hele huset.

Baggrund - godkendt af forsikringsselskaberne

De tyske vinduer og døre, som Dansk Indbrudssikring har eneret på at forhandle i Danmark, er godkendt og certificeret af Rosenheim Instituttet, der er en tysk pendant til Dansk Teknologisk Institut. ENV 1627 er navnet på den officielle godkendelse, som er en fælleseuropæisk standard. Med certificeringen i ryggen er vinduerne og dørene som de eneste i Danmark godkendt af Forsikring & Pension. Danske vinduer har generelt forskellige sikkerhedsgrader, men ingen af dem lever op til kravene i denne certificering.
Vinduerne lever også op til de nyeste energikrav til byggeriet (BR08), så det er ikke et valg mellem sikkerhed eller energibesparelse. Hver vinduesramme sikres for sig - derfor varierer prisen på et vindue med én rude og dannebrogs- eller palævinduer med mange mindre ruder. På Byggeudstillingen i Ballerup kan man i den indendørs udstilling studere vinduerne på tæt hold.

Yderligere informationer:


Dansk Indbrudssikring
Dyssevej 28, 5600 Faaborg
Telefon: 51418197
Mail:
info@danskindbrudssikring.dk

www.danskindbrudssikring.dk

Dyssevej 28 · 5600 Faaborg
tlf.: 51418197
fax: 62617617
info@danskindbrudssikring.dk
www.danskindbrudssikring.dk